luk

Jeg føler mig ensom

 

Har du prøvet at føle dig ensom? Hvis ikke, så kender du måske nogen, der har prøvet det? Måske har du prøvet at stå til en fest, eller været sammen med nogle venner fra din klasse, og pludselig har du følt dig meget ensom. Følelsen af at føle sig ensom selvom man er sammen med andre. Det kan flere nikke genkendende til, men ofte vil følelsen også forsvinde igen. Du kan ofte ikke udpege folk, der føler sig ensomme. Alle kan i princippet have følelsen, selv dem, der har masser af folk omkring sig, eller altid er med til festerne. Du kan føle dig ensom, mens du er sammen med andre, og omvendt behøver du ikke føle dig ensom når du er alene. Nogle gange er det små ting, der skal til for at slippe af med følelsen, mens det andre gang kræver, at du kigger lidt dybere ind i dig selv. Her på siden finder du nogle forslag til, hvad du eksempelvis kan gøre.

 

Tal med nogen

Følelsen af ensomhed kan være svær at tackle, og ofte deler vi ikke den følelse med hinanden, fordi vi skammer os og føler os ved siden af. Derfor kan det også være vanskeligt at komme ud af ensomheden, fordi det kræver, at man tør fortælle det til nogen. Ensomhed er en størrelse, som mange af os kender til i mere eller mindre grad. Derfor er der en god chance for, at den, du fortæller det til, vil forstå dig. Hvis du fortæller om det, så vil det give den, du snakker med, mulighed for at fortælle dig om hans eller hendes oplevelser med ensomed. Det kan være godt at bryde tavsheden.


Ensomhed kan være svært at tale om, og derfor kan det være en god idè at gå langsomt frem. Find en person, du har tillid til og start samtalen med at snakke om ting, der ikke er så svære at tale om. Fortæl derefter lidt efter lidt om, hvordan du har det. Det allervigtigste er, at du går frem i det tempo, du har lyst til. Ved at tale om dine følelser og vise dig, som den du er, indser du måske, at der er andre, som har det ligesom dig.

 

Tag ind og besøg Ventilen i Aarhus og snak med andre unge, der selv har prøvet at være ensomme. Her kan du tale frit og uden forpligtelser i et trygt og roligt miljø.

 

Se også en video om, hvorfor det er godt at dele de små ting med hinanden. For at se videoen klik her

 

Få flere råd til at bryde ensomheden her. Linket er til psykiatrifondens kampagne om ensomhed, og indeholder gode råd til hvordan du kommer ud af din ensomhed.

Kontakt administrator

Navn:  
Mail:  
Emne:  
Besked: