Forskellen på digital og virkelig identitet
Vi bruger det hver eneste dag, poster, liker, og kommenterer. Aktiviteten på de sociale medier er noget vi gør helt automatisk, og den er blevet en del af den vi er. Men der flere ting som adskiller det digitale fra det virkelige liv, og disse ting er værd at dvæle lidt ved.
- Misforståelser er fx noget mange unge oplever. Når vi kommunikerer på de sociale medier kan vi ikke aflæse hinandens kropssprog, hvilket gør vores kommunikation mindre forståelig. De ord, det sprog, den humor vi bruger i vores daglige ansigt til ansigt kommunikation, kan ofte ikke anvendes direkte på de sociale medier. Derfor er det en god ide, at tænke sig godt om før man poster kommentarer eller noget andet.
- Anonymitet gør det lettere at sige grimme ting til hinanden. Når du skriver anonymt skal du altid tage udgangspunkt i, hvad du kunne finde på at sige til en person, der står foran dig.
- Stress ved at være online 24/7, eller følelsen af at gå glip af noget ved ikke at være online kan også fremkalde stressfølelser. Det er en balance man selv skal finde frem til.
- Får jeg nok likes er også noget mange unge tænker på. Respons på et poste er afgørende for vores selvfølelse, vi skriver ofte ikke noget som vi ikke ønsker andre skal forholde sig til. Derfor er det også altid en god ide, at tænke hvordan man selv ønsker andre skal reagere på ens egne posts, inden man reagere på andres. Det er dog vigtigt at sige, at antallet af likes på ens posts ikke kan sidestilles med hvad andre synes om én.
Tænk dig om!!!
Tænk dig om før du lægger et nyt profilbillede op, eller skriver noget om dig selv på Facebook, Instagram eller Snapchat. Specielt facebook gemmer på information om dig, og derfor kan alle, der ønsker det, få rigtig meget viden om dit liv. Måske gør det dig ikke noget i det øjeblik du poster et skørt profilbillede, men husk på 3 ting: For det første: cookies sørger for at lagre informationer om dig, så selvom du sletter dit post eller billede fra din profil kan cookien have gemt det et andet sted. For det andet: hvis du ligger et billede op, hvor du drikker bajere og ryger smøger til en fest, kan du ikke selv bestemme hvordan andre tolker dit billede. Derfor er det en god ide at spørge sig selv, hvad vil jeg gerne opnå med dette billede? Eller hvorfor skal de have dette snap? For det tredje: i det øjeblik du poster tekst eller billede kan andre kopiere og bruge/misbruge det. Det er ude af dine hænder, og kan måske endda falde i de forkerte hænder.
Læs om online mobning på det store engelske ungdomssite The Site her