luk

Fakta - stoffer & alkohol

Facts

 

Hvad sker der i din krop og med din opførsel når du drikker alkohol eller indtager stoffer?

Hvert enkelt rusmiddel virker vidt forskelligt. Både rent fysisk i kroppen – og på individuelt plan fra person til person alt efter situation, humør, livsvilkår og meget mere. På sundung.dk er et lille udpluk af de mest almindelige rusmidler, men ønsker du at vide mere om andre rusmidlers virkning og risici så læs her.

 

Hash: Rusen varer normalt 3-4 timer, men kan forlænges ved fortsat indtagelse. Rusen medfører ofte, at man bliver sløv og indelukket. Den følelsesmæssige tilstand man var i, inden rusen, vil som regel blive forstærket under rusen. I den mere alvorlige ende af rusens virkninger finder vi forvrængede sanseindtryk, hallucinationer og psykoselignende tilstande, der kan opstå ved større doser. Regelmæssigt hashforbrug kan påvirke indlæringsevnen og hukommelsen, og kan føre til afhængighed.

 

Alkohol: Alkohol påvirker hovedsageligt hjernen, hvor det virker sløvende eller lammende. Det påvirker nervesystemet, herunder overførslen af visse signalstoffer og sløver sanser, opmærksomhed og reaktionsevne, balanceevne og muskelpræcision. Alkohol er almindeligt i mange sociale sammenhænge, men flere oplever alkohol som problemfyldt og nødvendigt for at klare hverdagen.


Kokain: Kokain er ikke længere forbeholdt narkomanen på gaden. Kokain er blevet et “almindeligt” feststof, der gør, at man føler sig energisk, selvsikker, opstemt og udadvendt. Kokain er med til at forstærke den stemning, man er i, hvad enten det er angst, lykkelig eller nedtrykt. Umiddelbart efter rusen kan der følge en ret voldsom nedtrykt sindstilstand, hvilket får mange til at længes efter stoffet igen. Kokain påvirker vores hjernes kemi og kan nedsætte hjernens blodforsyning, så dele af hjernen bliver ødelagt. Kokain kan også svække hjertets funktion. Snifning af kokain irriterer næsens slimhinder kraftigt og kan fremkalde næseblod.

 

Læs mere om rusmidlernes virkning her.

Kontakt administrator

Navn:
Mail:
Emne:
Besked: